Nori – tang – er én af de faste ingredienser i flere slags sushi. Nori kan købes enten i rå eller ristet form. Hvis man køber det i rå form, skal det ristes inden brug. Nori er sprødt og har en salt smag.
I Japan anvendes mere end 600 kvadratkilometer af landets kystnære farvande til at producere nori – den tang, der anvendes til bl.a. maki og gurkan sushi.
Nori produceres af rødalger af slægten Porphyra.
I Japan har man produceret de papirtynde ark af tang i 1300 år. De tørrede eller ristede ark nævnes første gang i "Taisho Ritsuryo," Japans første lovsamling, som er fra år 701 e.Kr. Her nævnes nori som et landbrugsprodukt, der er belagt med skat.
Indtil for ca. 100 år siden ”plukkede” man nori i havet, men på det tidspunkt begyndte nogle specialiserede landmænd at dyrke nori for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
Produktionen foregår på den måde, at nogle net bliver ”tilsået” med alge-sporer og ænket ned i rent havvand.
Nori vokser i en dybde på omkring 25 meter. Landmændene arbejder naturligvis fra bådene.
Planterne vokser hastigt. Det tager ca. 45 dage fra sporerne er ”sået” til første høst. Der kan høstes flere gange efter én ”såning”, typisk med ti dages mellemrum.
Nori-landmændene bruger maskiner til at høste planterne. Herefter gennemgår den høstede tang en kompliceret proces, hvor tangen findeles og tørres – en proces der minder meget om papirfremstilling.
Det endelige produkt er papir-tynde, sorte, tørrede plader på ca 18 × 20 cm 7,087 × 7,874 i og 3 gram i vægt.
Nori er ikke alene lækkert. Ifølge forskerne er det også meget sundt at spise det! Nori har nemlig et højt indhold af fibre, protein, mineraler og vitaminer. Det har et højt indhold af calcium, zink og af lignaner – en gruppe af kemiske stoffer, som menes at medvirke til at reducere risikoen for kræft. Nori indeholder også jod og er fedtfattig. Nori har også et højt indhold af natrium, så er man på en diæt med lavt natriumindhold, skal man holde igen med at spise Nori.